Baugsstjˇrn - e­a L═U-rÝkisstjˇrn me­ allri hennar r˙stvŠ­ingu, fßkeppnis- og stˇri­jußhrifum?

Sumir hafa kennt nřju stjˇrnina vi­ Baugsveldi­. Skyldu ■eir enn gera ■a­, vitandi hver situr ßfram sem dˇmsmßlarß­herra? SÚst m÷nnum yfir hi­ augljˇsa, a­ bß­ir stjˇrnarflokkarnir eru bitlausir gagnvart kvˇtakerfinu, jß, beinlÝnis me­virkir og me­sekir me­ ■vÝ ni­urrifskerfi fyrir flestar sjßvarbygg­ir og atvinnufrelsi ß hafinu kringum landi­?

Reynsla Flateyringa birtir Ý hnotskurn r˙stvŠ­ingarßhrif ■essa ranglßta og alls ˇ■arfa kerfis. ┴ 2. hundra­ manns me­ ÷llum sÝnum fj÷lskyldume­limum eru svipt lÝfsvi­urvŠri sÝnu, og ■a­ er a­eins einn ßfangi Ý miklu stŠrra ferli, sem alls ekki er loki­, en ■etta mß allt rekja til ßhrifa kvˇtakerfisins. Hvernig ■ß Ý ˇsk÷punum?

J˙, kvˇtakerfi­ hefur lama­ getu sjßvarbygg­anna til ˙tger­ar, kvˇtinn a­eins fyrir fßa ˙tvalda, er lßtinn gilda hÚr sem jßrnl÷gmßl, svo smßnarlega litlir hafa bygg­akvˇtarnir veri­, sem seint voru teknir upp og til lÝtillar bjargar, en ■Šgileg rÚttlŠting ■eim, sem s÷kina bßru: al■ingism÷nnum. A­ byrja ˙tger­ ß ■vÝ a­ borga 180-200 krˇnur fyrir leiguna ß einu ■orskkÝlˇi til eins ßrs Ý senn er ekkert anna­ en ßvÝsun ß ßnau­, skuldahala og ■rŠldˇm ■eirra, sem ■etta reyna.

Yfirbo­ risanna Ý kvˇtas÷lunni hafa dregi­ saman ˇheyrilegt magn aflaheimilda ß hendur fßrra ˙tger­arisa: 10 stŠrstu a­ilarnir "eiga" n˙ 55% alls kvˇtans og ■eir 20 stŠrstu rß­a 75% kvˇtans! SÝn ß milli geta ■eir veri­ me­ gagnkvŠm yfirbo­ Ý s÷lu- og leigukvˇta og haldi­ me­ ■vÝ mˇti uppi eins hßu kvˇtaver­i og ■eim ■ˇkknast, me­an a­rir fß a­ blŠ­a, ar­rŠndir af ■essu kerfi og lßtnir borga "kvˇtaeigendum" margfalt ß vi­ allan sinn eigin ˙tger­arkostna­ og laun samanl÷g­. Kvˇtakerfi­ er smßn og hneisa Ýslenzks atvinnulÝfs. S÷kina bera bŠ­i vinstri- og hŠgristjˇrnir, en lykilhlutverki­ lÚk forysta Framsˇknarflokksins.

En tengist ■etta hruni sjßvarbygg­anna ß einhvern annan hßtt? -- Jß, svo sannarlega: ßframhaldandi hruni ■eirra, sem n˙ er rÚtt a­ kalla r˙stvŠ­ingu. H˙n er Ý reynd hin hli­in ß stˇri­juvŠ­ingu sÝ­asta ßratugar, ■eirri sem enn mun halda ßfram Ý nokkrum mŠli hjß ■essari nřju rÝkisstjˇrn, me­ ■vÝ a­ leyfa ßlver Ý HelguvÝk og vi­ H˙savÝk. "Og hvernig mß ■a­ vera?" getur einhver spurt. J˙, hin hra­a offjßrfesting Ý virkjunum og stˇri­juverum hefur leitt til ofurhßs gengis Ýslenzku krˇnunnar og ekki a­eins vi­skiptahalla, heldur stˇrfellds tekjutaps ˙tflutningsgreina. Allt stu­lar ■a­ a­ sˇkninni Ý "risahagrŠ­ingu" af hßlfu risanna Ý sjßvar˙tvegi, en kreppir um lei­ a­ ÷llum ■eim, sem ekki eiga sjßlfir sinn kvˇta. R˙stvŠ­ingin hŠgir ■vÝ ekki ß fer­ sinni um ■essar mundir, heldur er ■essi atvinnugrein a­ nßlgast sÝn andarslit hjß hinum brei­a fj÷lda sjßlfstŠ­ra sjˇmanna, sem řmist eiga takmarka­a kvˇtaeign, sem skorin hefur veri­ ni­ur eftir ■vÝ sem heildaaflamagni­ minnka­i, e­a hafa ney­zt til a­ leigja kvˇta dřrum dˇmum e­a skuldsetja sig til a­ kaupa kvˇta. Vei­iheimildirnar dragast Ý burtu frß sjßvar■orpunum, og einmitt ■a­ hefur valdi­ hinu sßra og ß k÷flum ˇ■jˇ­lega ßkalli landsbygg­armanna ß "bara eitthva­, sem getur haldi­ hÚr uppi atvinnu," og ■ß hafa risaßlver veri­ bo­in sem "lausn", og svo er li­ka­ fyrir ■eim me­ smßnarlegum undirbo­um ß raforkuver­i, um helmingi lŠgra hÚr en Ý lßglaunalandinu BrasilÝu!

Hringurinn lokast: fyrst lofa­i Halldˇr ┴sgrÝmsson Austfir­ingum stˇri­ju til a­ bŠta upp ßhrif sÝns eigin kvˇtakerfis, sÝ­an r˙llar stˇri­ju- og virkanaŠ­i­ ßfram, svo a­ krˇnan rřkur upp ˙r ÷llu valdi, me­ sÝnum h÷rmulegu ßhrifum fyrir ˙tflutningstekjur sjßvar˙tvegsfyrirtŠkja og sjˇmanna, og a­ lokum lei­ir ■etta enn til sÝfellt fleiri ßskorana um stˇri­ju og aftur stˇri­ju! Nřjasta ˙tspili­ slŠr ■ˇ lÝklega ÷ll met Ý fyrirhyggjulausri mengunarstefnu Ý Ýslenzkri nßtt˙ru:

N˙ stendur nefnilega til til a­ bjˇ­a Vestfir­ingum einstŠ­a d˙su Ý sßrabŠtur fyrir alla r˙stvŠ­ingu bygg­arlaganna: eitursp˙andi olÝuhreinsunarst÷­! ═ dag var strax byrja­ a­ kynna "jßkvŠ­u hli­ina" ß ■vÝ fyrirbŠri: ■ar ver­i "framfylgt řtrustu kr÷fum um mengunarvarnir" -- og svo bŠtt vi­ eins og ˇvart og lßgstemmt ß eftir: "en mengunin ver­ur samt allnokkur" e­a eitthva­ ß ■ß lei­. ┴ sama tÝma og ■etta ßrˇ­urbrag­ var fabrikera­, var veri­ a­ smÝ­a nřtt slagor­ ß Ůingv÷llum: "═slendingar taki forystu Ý barßttu gegn haf- og loftmengun"!!! -- Samt er vita­, a­ olÝuhreinsist÷­var eru margfalt meiri mengunarvaldur en ßlverin eru!

Gleymum ■vÝ ekki, a­ s÷kudˇlgur alls ■essa er kvˇtastefnan og h÷fundar hennar. Ůa­ voru ■eir, sem sviku fˇlki­ Ý landinu, Ýslenzka sjˇmenn og fj÷lskyldur ■eirra. Ůa­ voru ■eir, sem gengu Ý berh÷gg vi­ atvinnufrelsisßkvŠ­i stjˇrnarskrßrinnar. ŮvÝ mun hneisa ■eirra ver­a Š uppi, me­an ■eir fita sig ß ■vÝ vei­isˇknarkerfi, sem aldrei ßtti a­ ver­a nema tÝmabundi­, en ■eir vir­ast t˙lka sem svo, a­ ■eir eigi fiskinn Ý sjˇnum til eilÝf­ar -- ■ˇtt l÷g landsins kve­i ß um ■jˇ­areign ß fiskistofnunum!

A­eins tveir flokkar eru me­ ˇflekka­ar hendur af ■essu illa kerfi: Frjßlslyndi flokkurinn og ═slandshreyfingin. Ingibj÷rg Sˇlr˙n ßtti hins vegar vi­komu ß landsfundi L═┌ fyrir stutt l÷ngu og galt stˇr˙tger­inni ■ar sÝna hollustuei­a: ■a­ skyldi ekki hagga­ vi­ ■essu kerfi, var inntaki­ Ý or­um hennar. Er ßv÷xtur ■eirrar heimsˇknar kannski kominn fram Ý ■essari nřjustu L═┌-rÝkisstjˇrn?

-----------------------------------------------

Gagnlegar e­a athugunarver­ar frÚttir ■essu vi­vÝkjandi:

http://ruv.is/heim/frettir/frett/store64/item155259/

http://www.mbl.is/mm/frettir/innlent/frett.html?nid=1270867

http://ruv.is/heim/frettir/frett/store64/item155599/


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Athugasemdir

1 Smßmynd: Georg Ei­ur Arnarson

Sammßla ■essu , fÝn grein hjß ■Úr.

Georg Ei­ur Arnarson, 24.5.2007 kl. 07:33

2 Smßmynd: DavÝ­ ١r Kristjßnsson

┌ff heimurinn er bara farast er ■a­ ekki ? Kvˇtakerfi­ er kerfi ß heimsmŠlikvar­a og a­ra ■jˇ­ir dßst a­. Vi­ h÷fum en fisk Ý sjˇnum ÷fugt vi­ margar a­rar ■jˇ­ir.

Sjßvarbygg­ir eru e.t.v. of hß­ar einni atvinnugrein og kannski komin tÝmi til a­ ■rˇast Ý a­rar ßttir. Kvˇtakerfi­ hefur hvetjandi ßhrif ß hagrŠ­ingu innan greinarinna enda hefur h˙n veri­ grÝ­arleg ß ═slandi sem betur fer, ■a­ hefur kosta­ ■j÷ppun ß aflaheimildum en betra er a­ vei­ 1000 tonn ß sama sta­ en 10 tonn ß 100 st÷­um, einfalt reiknisdŠmi. Ůa­ eru allir b˙nir a­ ßtta sig ß ■essu nema nokkrir Ý frjßlslynda flokknum ;)

DavÝ­ ١r Kristjßnsson, 24.5.2007 kl. 16:09

3 Smßmynd: Pßlmi Gunnarsson

DavÝ­ - ■a­ eru allir b˙nir a­ ßtta sig ß ■vÝ hversu forkastanlegt kvˇtakerfi­ er og ■a­ eru allir b˙nir a­ ßtta sig ß alvarleika glŠpsins ■egar framsali­ var sett Ý l÷g. Ef ■˙ hefur ekki ßtta­ ■ig ß ■essu ■ß er spurning um ■a­ hvort Úg ß ekki a­ mŠta heima hjß ■Úr og taka bÝlinn ■inn traustataki. Svo ■egar ■˙ fŠrir a­ mˇtmŠla sem mÚr ■ykir tr˙legt a­ ■˙ámyndirágeraá■ß benti Úg ■Úr gˇ­f˙slega ß ■a­ a­á miklu betra sÚ a­ Úg reki ■inn bÝl og minn saman (hagrŠ­ing). Ef ■˙ hinsvegar teldir ■ig ■urfa ß honum a­ halda Ý einhvern tÝma ■ß gŠtir ■˙ fengi­ afnot af honum gegn gjaldi. Ů˙ talar um hagrŠ­ingu innan greinarinnar.... ■etta or­ er svo agalega ofnota­ a­ Úg sÚ svart ■egar Úg sÚ ■a­ nota­ Ý ■essu samhengi. Eina hagrŠ­ingin sem hefur ßtt sÚr sta­ er s˙ a­ hagrŠ­a miklum fjßrmunum onÝ vasa nokkurra einstaklinga. Sjßvar˙tvegurinn hefur sjaldan veri­ skuldsettari, menn setja sig ß hausinn vi­ kaup ß ofurver­settum kvˇta en eigendurákvˇtansá■.e. ■eir sem fengu hann gefinsá hypja sig ˙t ˙r greininni ■egar ■eir telja sig hafa grŠtt nˇg ß glŠpnum. Ů˙ hlřtur a­ vera a­ gera a­ gamni ■Ýnu.

Pßlmi Gunnarsson, 24.5.2007 kl. 16:47

4 Smßmynd: Jˇn Valur Jensson

Pßlmi hefur svara­ DavÝ­ hÚr fullkomlega -- Úg geri ekki betur. En ■akka ykkur ÷llum innlitin og samherjum mÝnum Ý ■essu mßli undirtektirnar. Vi­ ßttum samlei­ um ■etta ß landsfundinum 2003, Bjarni; h÷ldum ßfram barßttunni !

Jˇn Valur Jensson, 24.5.2007 kl. 18:17

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband